Så er vi i gang. De næste tre uger krænger det politiske Danmark sig selv på vrangen for at gøre sig lækker for vælgerne. Mine lygtepælsfarvede arme vidner om, at jeg vil gøre det samme. Og samtidig mindst én gang om dagen minde mig selv om, at det er hverdagen, der er politisk:
Er der en, der hilser på min datter, når jeg afleverer hende om morgenen? Hvad koster en økoagurk? Skal vi tage en tur mere i Ikea for at få samfundsøkonomien til at hænge sammen? Gad vide om mine børn kan få børn? Er jeg et dårligt menneske, hvis jeg spiser ungerne af med McD, når det kniber? Har jeg tid til at lave politik, hvis jeg også skal arbejde mere? De knægte i s-toget gør mig sgu bange, hvem er de egentlig? Hvordan skal jeg holde til at arbejde i 35+ år endnu? Har vi råd til rengøringhjælp? Er der nogen, der vil med ud og samle ind den 4.september?
Glædelig, ordentlig, fremsynet valgkamp derude.
Sofie
